Spain Property
Polsk Dansk Norsk Svensk Engelsk
Forside   Køberkartotek   Søg ejendom   Værd at vide   Formularer   Om os   Kontakt
Til salg   Golf ejendomme   Stærkt nedsatte priser   Salg fra banker   Luksus ejendomme   Første række   Hoteller, Pensionater, B&B

Ejendomme | Boliger i Spanien

Søg på referencenummer

Søg ejendomme >>

Kategorier af ejendomme

Lejlighed 9942
Villa 6414
Byhus 2818
Grund 1070
Erhverv 985
Studio 195
Golf ejendomme 1983
Nedsatte priser 917
Bank tvangauktioner 21
Luksus- ejendomsinvestering 2757
Strand ejendomme 1869
Hotel, Hostel, B&B 156

List of popular categories

Populære provinser | områder

Malaga 19931
Cadiz 440
Mallorca 380
Alicante 340
Valencia 160
Granada 84
Murcia 74
Almeria 12
Gran Canaria 3

Populære byer

Estepona 1713
Marbella 1405
Nueva Andalucia 884
Fuengirola 743
Puerto Banus 555
Benalmadena Costa 531
Calahonda 521
Benahavis 463
San Pedro De Alcantara 457
Alhaurin El Grande 453

List of popular cities

Abonnér på nyhedsbrev

Enter your email address

Huelva
Costa del la Luz Cadiz
Costa de la Luz Malaga
Costa del Sol Granada
Costa Tropical Almeria
Costa de Almeria Murcia
Costa Cálida Alicante
Costa Blanca Mallorca Tenerife Gran Canaria
Forside » Advarer om at udleje ulovligt i Spanien

Advarer om at udleje ulovligt i Spanien

Advarer om at udleje ulovligt i Spanien

2016: Ny lov om udlejning af ferieboliger i Andalusien.

Efter tre års ventetid har Andalusien annonceret sin nye forordning for indkvartering af turister i den andalusiske udgave af statstidende (Boletín Oficial de la Junta de Andalucía - BOJA).

Feriebolig-Spanien.dk har ikke blot fulgt denne proces tæt, da den har stor interessere for vores boligejere, men vi har også fulgt den som medlem af FEVITUR (Den spanske sammenslutning af udlejere af ferieboliger) for at være mest mulig opdateret om processen bag lovgivningen.

Denne regulering af udlejningsejendomme i Andalusien har været ventet længe og følger i kølvandet på lignende regler, som blev gennemført i blandt andet Catalonien i 2014.

Hele dekretet kan kan findes HER (på spansk) i sin fulde længde, men her er en oversigt over de vigtigste punkter i dekretet og de betingelser, der kræves for at registrere din feriebolig.

Hvordan klassificeres “ferieboliger til udlejning”?

Ferieboliger til udlejning anses for at være ejendomme i et beboelsesområde, som regelmæssigt tilbydes til turistmæssige formål, og hvor der forekommer finansielle transaktioner. Med andre ord, boliger som markedsføres til turister via forskellige kanaler.

Disse kanaler kan være rejsebureauer, formidlende virksomheder eller virksomheder som udfører eller organiserer tjenesteydelser til turister og/eller virksomheder, der omfatter muligheden for at foretage en reservation.

Undtaget fra dette dekret:

a) Boliger, hvor der bor gæster uden, at nogen form for økonomisk transaktion er foretaget.

b) Boliger med udlejningskontrakt indgået for en periode på mere end to måneder kontinuerligt med samme lejer (langtidsudlejning af feriebolig).

c) Boliger, der ligger i landdistrikter.

d) En gruppe af ejendomme, der består af tre eller flere boliger med samme ejer, som er placeret i samme bygning eller i tilstødende boligområder (urbanisationer) eller bygninger indenfor en radius af 1 km.

Hvilke typer af boliger kan udlejes til turistmæssige formål?

a) En ejendom i sin helhed. Det maksimale antal gæster vil være begrænset af boligens tilladte kapacitet (jvf. la licencia de ocupación), men må ikke overstige 15 personer, med en maksimal kapacitet på 4 personer per værelse.

b) Et værelse. Ejeren skal også bo i boligen. Du kan bruge et internationalt anerkendt navn (f.eks. bed & breakfast, etc.). Den maksimale kapacitet er på 6 personer med et maksimum på 4 personer per værelse.

Hvad er kravene?

a) Der skal foreligge en tilladelse til, at en bolig må benyttes til beboelse (jvf. la licencia de ocupación), og boligen skal opfylde de tekniske betingelser og kvalitetskrav til boliger generelt.

b) Have direkte ekstern ventilation eller ventilation via en gårdhave, samt have et system til at afskærme vinduer for lys (d.v.s et middel til at holde lys ude enten ved hjælp af persienner eller gardiner).

c) At være tilstrækkeligt udstyret og møbleret til øjeblikkelig brug.

d) At have monteret aircondition i alle værelser og stuer, således at der kan køles i omtalte rum (hvis der udlejes fra maj til september) og opvarmes (hvis udlejes fra oktober til april).

Note: I forhold til aircondition siger dekretet, at en bolig er fritaget, hvis boligen eller bygningen er klassificeret som “ af kulturel interesse” eller hvis modifikationer og/eller bygningsarbejde er forbudt.

e) At have en fuld udstyret førstehjælpskasse.

f) Oplyse om lokale faciliteter, dvs. butikker, restauranter, nærliggende parkering, lægelige ydelser, skadestue, offentlig transport m.v.

g) Have bogen til klager (Hojas de Quejas y Reclamaciones) og det tilhørende skilt ophængt.

h) Rengøring af ejendommen før ankomst og efter afrejse af nye kunder.

i) Levere sengetøj, håndklæder og husholdningsartikler i almindelighed, samt ekstra sæt.

j) Oplyse et kontaktnummer, hvor man vil være til rådighed for at besvare spørgsmål eller løse problemer vedrørende boligen.

k) Levere informationer og instruktioner til elektriske apparater.

l) Underrette brugere om reglerne og restriktionerne for boligen i forhold til brug af faciliteter, kæledyr eller rygning.

Sådan registreres en bolig i Registro de Turismo de Andalucía

a) Boligejeren skal indsende en erklæring til Ministeriet med ansvar for turisme (Consejería competente en materia de turismo), hvori det bekræftes, at boligen er i overensstemmelse med alle kravene i dekretet. Når denne erklæring er indsendt, kan boligen lejes ud med øjeblikkelig virkning. Som minimum skal erklæringen om ansvar omfatte:

- Boligens detaljer herunder matrikelnummer og den maksimale kapacitet for beboelse jvf. la licencia de ocupación.

- Information om ejeren herunder kontaktadresse for meddelelser;

VED OFFENTLIGGØRELSEN  AF DENNE ARTIKEL ER ONLINE-FORMULAREN ENDNU IKKE TILGÆNGELIG.

b) Boligens registreringsnummer, som er tildelt af Registro de Turismo de Andalucía skal angives i alt reklamemateriale eller reklame for ejendommen.

c) Registro de Turismo de Andalucía skal underettes om alle ændringer i forhold vedrørende boligen og dens ejer, som er relevante for skat (hacienda) og den spansk udgave af borgerservice (seguridad social) - både dato for begyndelse og ophør skal oplyses.

Tidsfrister

a) Dekretet blev offentliggjort d. 11. februar 2016. Tilmeldingen for registreringen af en bolig i Registro de Turismo de Andalucía åbner 3 måneder efter denne dato, hvilket angiveligt vil være d. 11 maj 2016.

b) Boligejere har et år til at opfylde kravene til faste klimaanlæg og radiatorer, som nu er påkrævet i udlejningsboliger.

Hvem er juridisk ansvarlig over for administrationen og lejerne?

Boligejeren anses for at være juridisk ansvarlig for administrationen og feriegæster, medmindre andet er angivet.

Hvordan tilrettelægges processen med at udleje, prisfastsætte og håndtering af reserveringer?

a) Alle turister skal modtage et dokument, i form af en kontrakt, der specificerer boligejer, boligens registreringsnummer i Registro de Turismo de Andalucía, den rejsendes detaljer, start- og slutdatoer for deres ophold, den samlede pris for opholdet, og kontaktnummer.

b). Alle turister skal præsentere deres identifikationsdokument, så boligejer kan registrere deres data i henhold til de gældende regler for registrering af  gæster på hoteller og lignende.

c) Ankomst- og afgangstider vil være efter aftale mellem boligejer og lejer. Medmindre andet er angivet, vil ankomsttid være klokken 16:00 og afrejsetid klokken 12:00.

d) Ved ankomsten skal boligejer give nøglerne og / eller adgangskort til hele boligkomplekset, samt information om brugen af apparater og reglerne for boligområdet.

e) Den annoncerede pris skal være per nat (der er ingen MINIMUM ANTAL OVERNATNINGER), og prisen skal omfatte alle omkostninger ved brug af vand, lys, rengøring og sengetøj.

f) Vilkårene for pris, reservation og betaling skal etableres mellem de to parter, og de skal angives i detaljer, før bekræftelse af bestillingen. Kvittering for forskud skal fremvises, hvis det er relevant.

g) Boligejer kan anmode om en forudbetaling i form af et depositum på op til højst 30% af den samlede pris, medmindre andet er aftalt tidligere.

h) Hvis lejer annullerer deres reservation op til 10 dage i forvejen, kan boligejer tilbageholde op til 50% af depositum. Hvis aflysningen er lavet med mindre end 10 dage til overs, kan boligejer beholde hele forskuddet.

i) Hvis boligejeren annullerer reservationen op til 10 dage i forvejen, skal boligejeren returnere hele forudbetaling til lejer. Hvis aflysningen sker mindre end 10 dage i forvejen, skal de kompensere lejer med 30% af prisen på den aftalte ophold.

Note: Hvis lejen er aflyst af en af parterne pga. force majeure, vil ingen erstatning blive betalt.

Sanktioner

Alle boliger, der ikke er registreret eller ikke har indgivet en erklæring om ansvar, men alligevel lejes ud med henblik på turisme, vil kunne idømmes bøder på op til 180.000 euro. Endvidere kan enhver udlejningsbolig, der ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, også kunne idømmes en bøde.

Feriebolig-Spanien.dk vil fortsat nøje overvåge gennemførelsen af dekretet, og vil ajourføre disse oplysninger, når og hvis der opstår ændringer.

Artikel af af Christine Stranne fra Feriebolig-Spanien.dk

Spain Property via RSS Feed

Lån i Nykredit til køb af bolig i Spanien
Køb & Udlejning i Spanien
Spain Property - East of Malaga, Competa, Axaequia, Spain
Spain Property - Costa Blanca, Spain
Spain Property - Costa Tropical, Granada, Spain
Spain Property - Gran Canaria, Spain
Spain Property - Almeria, Spain
Spain Property - Mallorca - Bellares, Spain

blandet
Forside | Til salg | Golf ejendomme | Usædvanlig nedsatte priser | Salg fra banker | Nyttige blanketter |  Værd at vide | Om os  |  Køberkartotek | Søg ejendom |  Formularer |  Kontakt

Copyright © 2000-2017 |  Spain Property, c/o Bornholm Erhverv, Tingstedvejen 15, DK-3700 Rønne. Tel (DK) +45 60 64 20 58 * Tel/Fax (ES) +34 951 242 690
Lejligheder | Lejligheder i stueplan | Lejligheder i mellemplan | Penthouse lejligheder | Studio lejligheder | Studio lejligheder stueplan | Studio lejligheder mellemplan | Penthouse - Studio lejlighederHuse | Villaer | Halve dobbelthuse | Rækkehuse | Landejendomme | Byhuse | Fritliggende byhuse | Byhuse - halve dobbelthuse | Byhuse - rækkehuse | Grunde | Grunde med projekt og byggetilladelse | Byggegrunde til boliger | Byggegrunde til erhverv | Erhverv | Barer | Restauranter | Natklubber | Herberger | Bed & Breakfast | Forretningslokaler | Kontorlokaler | Garager | Virksomheder - igangværende | Landbrug til salg | Blandet erhverv | Golfejendomme | Golfvillaer | Golfhuse | Golflejligheder | Golf - Studio lejligheder | Grunde - golf | Golf - erhverv | Estepona | Marbella | Nueva Andalucia |  Puerto Banus | Calahonda | Riviera Del Sol | Fuengirola | El Campello | Elviria | San Pedro De Alcantara